Vægtvogterne, Atkins Diæten, Slim-fast og Rosemary Conlys diæt - Hvilken slankekur er bedst!
Et nyt forsøg offenliggjort i British Medical Journal viser at 4 store kommercielle diæter giver samme fedttab over en længere periode.
Her i Danmark er især Vægtvogterne og Slim-Fast slået rigtig godt igennem for folk der vil tabe sig, og Atkins diæten er også så småt begyndt at blive kendt. De fleste voksne mennesker antages at vil prøve en slankekur på et eller andet tidspunkt i detres liv, men lang tids effekterne er generelt dårlige, og typisk tager folk på slankekure halvdelen af den tabte vægt på indenfor et år efter de er stoppet med diæten.
Markedet for kommercielle diæter og slankekure som vægtvogterne, Dr. Atkins, Slim Fast o.s.v. vurderes at have en værdi på over 150 milliarder danske kroner.
Den nye artikel i British Medical Journal (Vol. 332, pp. 1309-1314) sammenlignede effekterne ved 4 kommercielle slankekure (diæter). Forskerne fandt 240 mildt overvægtige personer på 40 år, som skulle følge 1 af de 4 slankekure. Yderligere 60 frivillige med samme krakteristika blev brugt som kontrol gruppe og skulle spise normalt.
Efter 6 måneder på diæt havde alle 4 slankekure resulteret i et vægttab på 5,9kg og fedttab på 4,4kg og en reduktion af hoftemålet på 7 cm.
Forskerne målte også kolesterol niveauet hver 2. måned og fandt ud af at alle diæterne på nær Atkins diæten fik lavere kolesterol niveauer. Efter 6 måneder var det dog kun personerne på Vægtvogter diæten, som stadig havde lavere kolesterol niveau.
Vægtvogter kuren og Rosemary Conley kuren er baseret på generelt sunde spisevaner, mens Slim-Fast planen er baseret på at indtage måltidserstatningsdrinks i stedet for 2-3 måltider hver dag, sammen med sunde spisevaner. Atkins diæten er en høj protein og lav kulhydrat diæt, og var dermed den eneste som ikke lever op til de normale anbefalede spise anbefalinger for sund kost.
Atkins diæten var den som lagde bedst fra start med størst vægttab indenfor de første 8 uger. Derfor kan den måske bruges frem for de andre hvis du vil tabe dig hurtigt for at kickstarte en slankekur.
Forskerne udtalte desuden at dette forsøg viser at folk skal til at sætte realistiske mål for deres vægttab. Mange folk på slankekur / diæt har simpelthen urealistiske forventninger til hvor meget man taber sig. Et sundt vægttab bør ligge på maksimalt 500g til 1000g pr. uge.