Protein og kulhydrater skal spises samtidig!

Dette er et uddrag af et resultat fra et videnskabelig forsøg.
Det er et velkendt faktum at man bør få fyldt sit glykogen lager op så hurtigt som muligt lige efter træning. Når dette lykkedes sørger du for at restituere hurtigere, hvilket også betyder at muskelopbygningen går i gang hurtigere.

Et hold forskere fra Texas ville undersøge hvilket kosttilskud som giver størst oplagring af glykogen i musklerne. De valgte at udføre forsøg med tre forskellige varianter:

Variant 1: Kun kulhydrater
Variant 2: Kun Protein
Varinat 3: En kombination af protein og kulhydrater

Man udvalgte 9 mænd som cyklede i to timer, hvorefter man gav dem 112g. kulhydrater (maltodextrin) eller 40,7g protein (mælk og valle protein) eller lige meget af de begge (112g kulhydrater + 40,7g protein).

Resultatet af forsøget med protein og kulhydrater

Resultatet blev at de som fik kombinationen af protein og kulhydrater fik fyldt deres glykokenlager 40% hurtigere op end de som bare fik kulhydrater. Forskellen til dem som bare fik protein var enorm. Kombinationen (protein+kulhydrat) gav en glykogenopfyldning 5 gange hurtigere end protein alene kunne gøre det.

Hvad betyder dette for dig?

Ovennævnte forsøg indikerer at du mindst skal have 100g kulhydrater (f.eks. druesukker eller maltodextrin) sammen med 40g protein lige direkte efter træning. Dette vil resultere i meget hurtigere restitution og bedre muskelforøgelse. Både kosttilskud og almindelig mad kan bruges til at opnå ovenstående. Alt for mange glemmer kulhydraterne lige efter træning, men som dette forsøg viser er de meget vigtige.

Reference

Carbohydrate-protein complex increases the rate of muscle glycogen storage after exercise. Journal of Applied Physiology 72(5), 1854-1859, 1992.

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar / spørgsmål