Officiel advarsel mod Therma Power

Therma Power advarsel

Therma Power har endelig fået en officiel advarsel udsendt. Ret utroligt at der skulle gå så lang tid efter at Letigen blev taget af markedet og at EFedrin næsten over hele verden er blevet gjort ulovligt på grund af stor helbdresmæssig risiko. Dette produkt er endnu farligere end Letigen da det er udvundet at planter og man derfor ikke med sikkerhed kan fastslå hvor meget Efedrin det indeholder.

Herunder er Lægemiddelstyrelsens officielle advarsel mod Therma Power, Ephedra 850®, El Tigre® og Stack.

Lægemiddelstyrelsen advarede i marts måned om salg af ulovlige slankepiller med risiko for alvorlige bivirkninger. Nu har Lægemiddelstyrelsen netop modtaget den første bivirkningsrapport på et af disse produkter, der indeholder efedrin og ephedra.

Therma Power har amfetaminlignende virkning, som udnyttes til at dæmpe appetitten. Det er ikke registreret og godkendt som lægemiddel i Danmark, men forhandles ulovligt blandt andet via internettet.

Rapporten beskriver et tilfælde af blodprop i hjernen (apopleksi) ledsaget af lammelse af venstre hånd og ansigtshalvdel hos en yngre kvinde, der havde taget Therma Power i 6 dage. Kvinden havde købt Therma Power via en dansksproget internetside.

Det skal understreges, at der er tale om en mistænkt alvorlig bivirkning, og at det ikke kan siges med sikkerhed, at der er en sammenhæng til behandling med Therma Power. Men indholdet af Therma Power ligner til dels indholdet i slankemidlet Letigen®, der i 2002 blev trukket tilbage fra markedet på grund af mistanke om alvorlige hjerte-kredsløbsbivirkninger hos yngre kvinder.

Lægemiddelstyrelsen opfordrer personer, der har købt produktet til at:
stoppe med at bruge det og aflevere resterne på apotek
søge læge ved mistanke om bivirkninger og
indberette eventuelle bivirkninger til Lægemiddelstyrelsen.
Indberetningsskema kan findes på lægemiddelstyrelsens hjemmeside.

Andre kendte navne på ulovlige slankeprodukter af samme typeer Ephedra 850®, El Tigre® og Stack.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Doris Stenver, telefon 4488 9247.

Lægemiddelstyrelsen, den 11. april 2006

Hvis du vil have lovlige og ikke mindst ufarlige kosttilskud så se vores udvalg af lovlige slankeprodukter.

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar / spørgsmål