Glukosamin, Chondroitin og MSM

På det seneste har der været en større og større interesse for produkter som Glucosamin, Chondroitin og MSM. Denne interesse skyldes helt sikkert at mange har oplevet meget positive erfaringer med disse tilskud, som det danske sundhedsbureaukrati har forbudt til indtagelse. Grunden til de er blevet forbudt til indtagelse er simpelthen fordi de er i vildrede med om stofferne skal klassificeres som kosttilskud, medicin eller naturmedicin!!
Keld Østergaard fra rigshospitalet, der er landets førende ekspert på området siger om glucosamin sulfat "jeg synes det er trist og helt unødvendigt, at man forbyder at sælge et så godt og uskadeligt middel til indtagelse i Danmark" og tilføjer at det er helt umuligt at finde fagfolk som er imod brugen af glucosamin!

Hvorfor bruge glukosamin, chondroitin og MSM, og hvad gør de egentligt?

Vi har i vores krop over 100 led, som muliggør og koordinerer de mest forskellige bevægelser. Med alderen eller ved for hård træning sker der imidlertid en slitage på de ledbeskyttende brusklag, og der kan opstå slidgigt. Symptomerne ved slidgigt er mangeartede: knirkende ledlyde, hævelser og stivhed. Under den degenererende sygdomsproces kan der yderligere forekomme betændelse i ledhinden. Ledet hæver, og der kommer smerter.

Der har i mange år i England og USA været præparater på markedet, som i kombination med en hensigtsmæssig livsførelse muliggør en bedring af ledsituationen og dermed af det samlede bevægelighedsbillede. Det drejer sig om de to præparater Glucosamin sulfat og Chondroitin sulfat. Et tredje lovende produkt er Lignisul MSM, der virker smertelindrende.

Glukosamin sulfat

Glucosamin sulfat stimulerer bruskcellerne til at producere kollagen og andre knoglesubstanser, hvorved bruskens elasticitet og spændkraft bevares. Glucosamin sulfat, der udvindes af krabbeskaller, har i flere videnskabelige undersøgelser vist sig at have en meget positiv virkning på slidgigt. Viking Glucosamin som kan købes i vores webshop må i danmark kun sælges som teknisk råvare mens vi eksporterer den som kosttilskud/lægemiddel med en anbefalet daglig dosis på 1,5-3g daglig. Det er det samme produkt der er tale om, blot med forskellige labels.

NYT STUDIE

Glukosamin bevarer brusken og dæmper symptomerne - også efter 3 år!

En ny undersøgelse* bekræfter nu at glukosamin har gavnlige effekter på slidte led og at denne effekt holder sig mindst 3 år!
Et hold forskere fra Karls Universitet, Prag i Tjekkiet har gennem tre år fulgt to grupper på hver 101 patienter med moderat slidgigt i knæet. Den ene gruppe fik et tilskud af 1500 mg glukosaminsulfat (en gang dagligt) og den anden fik et lignende produkt, men uden det aktive stof.

Ved hjælp af røntgenbilleder kunne man konstatere at den gennemsnitlige tykkelse af bruskvævet i knæet blev bevaret eller øgedes hos den gruppe der fik glukosamin, mens der skete en nedbrydning af brusken hos patienterne der fik ?snydeproduktet?. For de patienter der fuldførte undersøgelsen var forskellen på 0,35 mm efter de 3 år.

Symptomerne ? smerter og stivhed i knæledet ? var også udtalt mindre alvorlige i gruppen der fik glukosamin efter de tre år. Samtidig erfarede de en bedre funktion af deres knæ. Det blev også påvist at udvæksten af "sporer" eller osteofytter - dvs. knoglevæv som vokser ud på siden af ledet og besværliggør funktionen - var mindre udtalt i gruppen der fik glukosamin.

Der var ingen forskel på det antal patienter der rapporterede uønskede effekter i de to grupper, hvilket bekræfter at glukosamin er et uskadeligt produkt som kan indtages over lang tid uden fare for negative effekter.

Slidgigtsygdommen er kendt for at symptomernes sværhedsgrad ikke altid følges med den brusknedbrydning der kan konstateres på røntgenbillederne. Interessant nok havde en undergruppe af placebopatienterne en lige så stor smertelindring som nogle i glukosamingruppen. Men når man sammenlignede røntgenbillederne var der en tydelig forskel: placebopatienterne havde fortsat et tab af brusk, hvorimod glukosaminpatienterne havde et øgning af brusktykkelsen. Glukosamin kan altså modvirke den snigende bruskødelæggelse der sker mens man egentlig har det godt.

Forbruget af smertestillende medicin var ikke forskelligt i de to grupper og kan altså ikke bruges som en markør for ledenes tilstand. Snarere er der tale om at man uanset ledenes tilstand bruger dem fuldt ud og derfor af og til overbelaster dem og får brug for smertestillende medicin.

Denne undersøgelse antyder stærkt at glukosamin har to virkemekanismer: dels den hurtigt indsættende smertestillende effekt, der henføres til antiinflammatoriske effekter og hæmning af NO i ledet samtidig med at stoffet virker som en COX-2 hæmmer og dels en langtidseffekt som kan skyldes en hæmmende virkning på interleukin-1 og en stimulerende effekt på bruskdannelse men de brusknedbrydende enzymer hæmmes.

*Glucosamine Sulfate Use and Delay of Progression of Knee Osteoarthritis A 3-Year, Randomized, Placebo-Controlled, Double-blind Study Karel Pavelká, MD, PhD; Jindriska Gatterová, MD; Marta Olejarová, MD; Stanislav Machacek, MD; Giampaolo Giacovelli, PhD; Lucio C. Rovati, MD Arch Intern Med. 2002;162:2113-2123

Chondroitin sulfat

Chondroitin sulfat virker som en "væskemagnet". Det sørger for, at der oplagres tilstrækkeligt vand i brusken, således at denne ikke mister sine svampeagtige støddæmperegenskaber. Desuden bremser stoffet "brusknedbrydende" enzymer og understøtter dermed på rationel vis virkningen af stoffet.

Glucosamin og Chondroitin sulfat danner tilsammen et godt par, som modvirker slidgigt, henholdsvis udbedrer beskadiget brusk og tilmed formindsker risikoen for betændelse i de ramte led. Der er ikke rapporteret om bivirkninger.

Chondroitin sulfat udvindes af bruskkilder (kalve- og hajbrusk) og anvendes som et kosttilskud i udlandet. Bruges den rå eller urensede chondroitin sulfat, er optagelsen minimal. Derfor er ren Chondroitin sulfat med en optagelsesrate på op til 90% ved oral indtagelse nødvendig for at nå resultater.

For at heles og reparere sig selv må kroppen tilføres ernæring, noget der er almindeligt anerkendt, men i vidt omfang forsømmes. Chondroitin sulfat synes at være meget vigtig for at holde leddene sunde på grund af dets unikke evne til såkaldt chondroprotektion (bevarelse eller stimulering af reparationsfunktionen i bruskcellerne).

Lignisul MSM mod smerter

MSM (methyl-sulfonyl-melhan) er organisk svovl - den slags kroppen kan optage og udnytte. Svovl er det fjerde vigtigste mineral i kroppen, målt efter vægt. Det findes i alle celler, i alle dyr og planter. Forskerne har fundet ud af, at man ved at opvarme dimethyl sulfoxid (DMSO) får det til at krystallisere, hvorved man isolerer 99,9% af den gavnlige bestanddel MSM.

Lignisul MSM er udvundet af fyrretræer og er et rent, naturligt, stabilt, hvidt, lugtfrit, krystallisk pulver uden DMSOs ubehagelige smag eller lugt.

Lignisul MSM anvendes foruden ved slidgigt også ved leddegigt (artritis), der er karakteriseret af smerter, stivhed, hævelser og nedsat bevægelighed. Der er rapporteret om betydelige forbedringer af tilstanden ved en daglig dosis på 2-8 gram (1 strøget tsk. = 3,5 g). Lignisul MSM reducerer ledsmerter og ledhævelser, men uden at skade mavesæk og ledbrusk, som det er tilfældet med "gigtpiller" af typen ibuprofen*.
*Gigtmidler ødelægger folks led: Allerede i 1997 kunne læge Erik Münster i pressen afsløre en uhyggelig opdagelse, nemlig at det har vist sig, at visse af de mest brugte gigttabletter synes at fremme ødelæggelsen af ledbrusken. Det er tabletter, der bruges af mere end en halv million gigtpatienter i Danmark. Selv om de hjælper på smerter og bevægelsesindskrænkning, forværrer de altså på længere sigt gigten. Det er midler i gruppen NSAID (non-steroide antiinflammatoriske stoffer), som hver tiende dansker bruger mod led- og muskelsmerter. Her i landet sælger apotekerne årligt for omkring 300 millioner kroner af disse medikamenter, og de tages af alle aldersklasser lige fra gamle, gigtkrogede mennesker til unge toptrænede sportsfolk, som får en akut skade.

Speciallæger har længe haft en mistanke om, at nogle NSAID-præparater kan skade ledbrusken, og den reumatologiske overlæge, dr.med. Pekka Helin på amtssygehuset i Glostrup fortæller, at røntgenundersøgelser har vist, at et bestemt middel på kun halvandet år nedbrød brusken hos patienter med slidgigt.

Nu er mistanken yderligere blevet styrket af nogle forsøg med vævskulturer af bruskceller, som den kendte engelske gigtforsker J. T. Dingle har foretaget i Cambridge. Han satte opløsninger af de forskellige NSAID-tabletter til kulturerne og kunne så direkte se, om de fremmede eller hæmmede bruskcellernes formering. Efter Dingles forsøg kan man opdele en række af de meget anvendte gigtmidler ud fra deres virkning på leddenes brusk: 1) Naproxen, ibuprofen og indomethacin, der nedbryder brusken, og 2) piroxicam, tiaprofensyre og acetylsalicylsyre, der ingen virkning har på brusken.

Man mener, virkningen skyldes Lignisul MSMs evne til at få skadelige substanser til at flyde ud af cellerne, samtidig med at det tillader næringssubstanser at komme ind. Herved forhindres det, at der opstår et ekstra tryk i cellerne, som fører til inflammationstilstande og dermed smerter. Samtidig har stoffet vist sig at genoprette fleksibiliteten i cellevæggenes proteinlag, således at væske lettere trænger gennem vævet. Det blødgør vævet, udligner tryktilstande og virker dermed smertelindrende.

Mange sportsfolk bruger i dag Lignisul MSM til forebyggelse af kramper og muskelømhed, ældre kan have gavn af det ved kramper, f.eks. natlige læggekramper. Endelig kan det nævnes, at Lignisul MSM bliver brugt af trænere af væddeløbsheste - stoffet bruges både før løb for at forhindre muskelømhed og bagefter for at nedsætte risikoen for kramper.

Lignisul MSM regnes for fuldstændigt uskadeligt (på niveau med vand!) - overskydende MSM skylles ud af kroppen i løbet af ca. 12 timer.

Apotekerbladet "Helse" henviser sine læsere til at finde produkterne i udlandet.

Danmarks populære radiodoktor Carsten Vagn-Hansen

- har igen og igen gjort fokus på det urimelige i, at gigtpatienter skal hindres i at blive hjulpet af Glucosamin sulfat, Chondroitin Complex og Lignisul MSM. Han opfordrer folk til at købe produkterne som tekniske varer, da disse er af farma- og fødevarekvalitet. De er således helt ufarlige at indtage og hjælper de fleste.

Endnu et eksempel på at Glucosamin og chondroitin hjælper ved slidgigt

Efter at have gennemgået 15 undersøgelser af to kosttilskud, der bruges til behandling af symptomerne på slidgigt, konkluderede forskerne, at glucosamin og chondroitin "tilsammen opviser moderate til store behandlingseffekter på symptomerne". Deres rapport blev offentliggjort i Journal of the American Medical Association. John Cordaro, der er formand for Rådet for Ansvarlig Ernæring, siger: "Glucosamin og chondroitin er glimrende alternativer til den traditionelle behandling af slidgigt". Ingen af undersøgelserne berettede om negative bivirkninger. I en ledende artikel, der kommenterede resultatet, skrev forskere fra Queen?s University i Kingston, Ontario, at begge kosttilskud "har anti-inflammatoriske virkninger" både i reagensglastests og i dyreforsøg.

Kilde: USAToday, marts 15, 2000.

Ref.:

Conte A, et al. Biochemical og pharmachokinetic aspects of oral treatment med chondroitin sulfate. Arzheim Forsch 1995; 45:918-25.
Cooper, A., "Biochemistry of Sulfur-containing Amino Acids," Ann. Rev. Biochem., 1983.
DAmbrosia, E, Casa, B., Bompani R., Scali, M., "Glucosamine Sulphate: A Controlled Clinical Investigation in Arthosis," Pharmatheropeutica, 1981.
Dennis. A. J., Wilson, H. E., "Altered Mitogenic Responsiveness of Chronic Leukemic Lymphocytes and Normal Human Lymphocytes Treated With Dimethylsulfoxide," Ann.
Schenk RC: "New Approaches to de Treatment of Osteoarthritis: Oral Glucosamine og Chondroitin Sulfate." AAOS Instructional Course Lectures, Volume 49, 2000; 491-494.
Theal, CL: "Neutraceuticals as Therapeutic Agents in Osteoarthritis." Rheumatic Sygdom Clinics of North America, May 1999; 379-395.

Basisinform / mod. Getbig.dk

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar / spørgsmål