Hvis koncentrationen af koffein kommer over 12 mcg (microgram) pr. milliliter i urinen er det doping. Det er imidlertid meget store mængder stærk kaffe, der skal indtages, før man grænsen nås (ca. 7-8 kopper).
koffein indholdet i urinen påvirkes af en række forhold, herunder dosis og varighed af indtagelsen, den metaboliske omsætning af stoffet (hurtig eller langsom acetylering), kropsvægt, væskebalance, fysisk aktivitet, køn, dagligt forbrug, p-piller og rygning.
Det er vigtigt at understrege, at den positive virkning kan forekomme ved koffein indtagelse i doser, som ikke overstiger grænseværdien på de 12 mcg/ml. Der foreligger intet bevis på, at større mængder af coffein giver en bedre præstation, og faktisk synes mavegener og andre bivirkninger ved et coffeinindtag, som giver en koncentration i området omkring 12 ug/ml, at medføre en forringelse af præstationen.
Chokolade, te, kaffe, cola, kosttilskud, "energidrikke" osv. indeholder coffein, og et fuldstændigt forbud mod coffeinholdige varer i perioden op til og under en konkurrence er umuligt. En kvindelig maratonløber på mindre end 50 kg, som drikker lidt over en halv liter cola, 2 kopper te eller 1 kop kaffe, vil opnå et coffeinindhold på 1-2 mg pr kg kropsvægt.
Den præstationsfremmende virkning af coffein kan sidestilles med sukkerindtagelse, men giver en ringere virkning i forhold til f.eks. at drikke væske for at undgå dehydrering .
Men det fritager ikke idrætsudøverne fra udelukkelse, hvis koncentrationen af koffein i urinen overstiger 12 mcg/ml. Og dermed fritager det heller ikke idrætsudøveren for at tænke sig om i udvælgelsen af kost og drikke samt tabletter/kosttilskud, hvad enten indholdet af coffein står angivet på varedeklarationen, eller der kan være en mistanke herom.
Referencer:
Conlee RK In: Lamb DR et al. 1991
Graham TE et al. Can J Appl Physiol 1994
Graham TE et al. CRC Press 1999
Graham TE. Sprts Med 2001
Kovacs EMR et al. J appl Physiol 1998
Nehlig A et al. Int J Sports Med 1994
Spriet LL. Int J Sport Nutr 2000
Tarnopolsky MA. Sprts Med 1994
healthnews 2003