Hvorfor tabe vægt og få en lavere fedtprocent?

Blandt fitnessudøvere og bodybuildere i særdeleshed, - og i den brede befolkning i almindelighed -, er den muskuløse, velproportionerede og DEFINEREDE fysik et eftertragtet, men sjældent opnået ideal.

Hvor mange efterhånden har god fod på den fysiske del af træningen, er kostsiden stadigt indsyltet i myter, forkromede teorier og deciderede helbredsskadelige tiltag, der ALLE har det tilfælles, at de IKKE fører til det ønskede resultat; - en PERMANENT lavere fedtmasse/fedtprocent!
I denne artikel vil vi gennemgå et praktisk kost-approach, der dels giver det ønskede resultat og dels tilfredsstiller kravet til størst mulig sundhedsmæssig lødighed.
Vi vil også undervejs komme ind på, hvilke LOVLIGE kosttilskud, man kan anvende i den samlede strategi for nemmest og sundest, at opnå den eftertragtede, veldefinerede fysik!

RIMELIGE KRAV TIL SIN KOST

Som aktiv sportsmand bør man stille nogle helt fundamentale krav til sin kost.

Egentligt burde de være ganske indlysende, men store undersøgelser har gang på gang vist, at sportsfolk IKKE har bedre kostvaner end den brede befolkning i almindelighed, hvilket vil sige ret dårlige!
Da de samtidigt stiller meget større krav til deres fysiske præstationsevne, bliver kosten meget nemt den begrænsende faktor.

Som ung troede jeg fejlagtigt, at kosten kun var af sekundær betydning, og at det var indsatsen i træningscentret, der var hovedansvarlig for slutresultatet. Men i dag, hvor jeg ser de magiske 50 et par år ude i horisonten, er jeg af den opfattelse, at kosten er af uvurderlig betydning; - især hvis ønsket er, at reducere fedtmassen/fedtprocenten til et PERMANENT lavere niveau end de danske madvaner og vorherre har planlagt fra starten!

Kostens almene og sundhedspromoverende kvalitet betyder også endnu mere for mig nu, hvor flere af barndomsvennerne har måttet betale regningen for et halvlangt liv med typisk dansk mad, dvs. fedt, sukker og alkohol + 40 Cecil til dessert.
Bon Appetite.

KRAV 1:
Kosten skal være sammensat for optimal sundhedsværdi! Mange, -hvis ikke alle- , af tidens modediæter og vulgærkure opfylder helt klart IKKE dette krav.

KRAV 2:
Kosten skal være sammensat, så den ernærings- og energimæssige profil passer til den aktivitet, som udøves og det mål, der sigtes efter!

KRAV 3:
Kosten skal være til at hitte ud af, - de fleste har IKKE en fransk kok permanent til udlån, ej heller oceaner af tid til indkøb og den praktiske tilberedning.
Før vi gennemgår dette kostkoncept i detaljer, er det værd at bruge lidt tid på at punktere nogle af tidens værste kostmyter.

FEDER KULHYDRATER?

En af de mere spekulative myter tilsiger,  sådan uden nærmere forklaring,  at kulhydrater er det onde dyr i åbenbaringen, at de feder og i øvrigt er roden til alt ondt!

Der er da også lavet forsøg, der har påvist ugunstige virkninger på bl. a. blodets lipidindhold ved MEGET kulhydratholdige kostsammensætninger.
Desværre er de kulhydratkilder, man har anvendt, typisk ting som sukker, hvidt brød, pasta og poleret ris, - alle kostemner uden den helt voldsomme næringsværdi, der i fraværet af, og ude af balance med, andre helt nødvendige næringsstoffer og makronutrienter, afstedkommer disse resultater.
Det er også indlysende, at hvis kulhydrater udgør hovedparten af ens energiindtag, vil en eliminering af kulhydrater fra kosten forårsage vægttab.

IKKE fordi kulhydrater isoleret set feder, men fordi der selvfølgelig indtages meget mindre energi, hvis disse udelades, idet mange typiske kulhydratkilder jo netop er særdeles energitætte fødeemner.

Lad os derfor slå fast at kulhydrater i form af grøntsager, frugt, groft brød, naturris, fiberpasta etc., - gerne nogenlunde i nævnte rækkefølge, - er en helt nødvendig del af en sund og varieret kost!

Uden sådanne kulhydratkilder ville man uundgåeligt komme til at mangle helt nødvendige vitaminer, mineraler, anti-oxidanter, phytokemikalier, fibre, etc. Det er derfor vigtigt at få godt med kulhydrater, som også er kroppens vigtigste energikilde, men det er OGSÅ vigtigt samtidigt at påse, at disse IKKE ankommer i form af ernæringsmæssigt værdiløse og tarvelige industriprodukter, såsom sukker, sodavand, hvidt brød, kager, etc.

Store befolkningsundersøgelser af kostmæssigt veldefinerede grupper viser da også, at en sådan kost, hvor kulhydratdelen altovervejende stammer fra grøntsager, frugt, groft brød osv., har alle fordele og ingen ulemper.
Således er fraværet af de typiske vestlige velfærdssygdomme et typisk fællestræk for disse populationer, - uanset om vi taler om vegetarer eller religiøse grupperinger som syvende dages adventister, visse asiatiske befolkningsgrupper eller den ofte i sundhedsmæssige sammenhænge lovpriste befolkning på Kreta!

Man bør dog i diætsammenhæng altid være opmærksom på det tidligere nævnte forhold, at nogle kulhydratkilder er endog meget energitætte, deres evt. øvrige dyder ufortalt.
Således modsvares energiindholdet i kun tre skiver typisk værdiløst dansk toastbrød af omkring et helt KG blandede grøntsager!

Der er vist ikke den store tvivl om, hvad der mætter mest, - ej heller om, hvad der er så langt det sundeste valg!
Kodeordene er altså de RETTE kulhydrater i en passende BALANCE med de øvrige makronutrienter, fedt og protein.

FEDT ER FY-FY SKAMME?

Fedt har fået et ufortjent dårligt ry, ikke mindst p.g.a. den kritikløse promovering af diverse "farvel-fedt" udsendelser i fjernsynet og ugebladenes overdrevne - og unuancerede fokusering på bortelimineringen af dette helt nødvendige fødeemne.
Kroppen har et fysiologisk behov for fedtstoffer for at fungere ordentligt, - forskellige fedtsyrer indgår i en perlerække af livsvigtige processer lige fra hormonsyntese til cellemembranopbygning og meget andet.

Pladsen tillader ikke at gå i detaljer her, blot skal det nævnes igen, at det er et spørgsmål om det RIGTIGE fedt i fornuftige, afbalancerede mængder relativt til den øvrige kost.
Emnet er dækket udi mindste detalje i artiklen FEDT NOK.

FEDTENERGIPROCENTER ER POP!

Som en af tidens modediller er begrebet fedtenergiprocent blevet gjort til folkeeje og valgkriterie med dygtig assistance fra reklamebureauerne.

Hvad kan man så bruge dette forkromede begreb til? Ingen verdens ting såmænd!
Nærmest tværtimod, - det egner sig bedst til at skabe forvirring, - det er det til gengæld også glimrende til!

Dybt stressede forbrugere bruger timer over kølemontren eller i køkkenet for via et dyrt indkøbt energihjul at beregne fedtenergiprocenten i dette og hint fødeemne, fordi mantraet "højst 30% SKAL overholdes.

Det betyder desværre, at et måltid sammensat af 10 l cola og en stor pose chips pludselig bliver OK, medens 10l vand og en enkelt dråbe olie er FORBUDT, fordi dette har en fedtenergiprocent på 100!
Ligeledes vil en enkelt sølle peanut være bandlyst p.g.a. en fedtenergiprocent over "max. 30%" medens 10 l ernæringsløst, men voldsomt kaloriefyldt sodavand er OK!
Eksemplerne er ekstreme, men illustrerer, hvor absurd det er at bruge fedtenergiprocenten som udvælgelseskriterie i slankeøjemed, når fedtenergiprocenten FALDER, jo MERE energi fra f.eks.sukker og protein, der udover evt. fedt, måtte findes i et måltid eller fødeemne.
Er der slet intet fedt i den aktuelle lækkerbisken, er fedtenergiprocenten naturligvis 0%, selvom varen så i øvrigt måtte være skruphamrende fyldt med "tomme" Kcal fra sukker m.m.

Den totale energimængde ignoreres altså helt og aldeles, hvormed vildførelsen af den stakkels forbruger bliver fuldstændig!
Det eneste, der i diætsammenhæng bør være interessant, er selvfølgelig hvor stort det TOTALE daglige energi- og fedtindtag er, IKKE hvordan den procentuelle fordeling af makronutrienterne måtte være i den enkelte vare eller det enkelte måltid.
Ud fra en overordnet sundhedsmæssig betragtning er fedttyperne, - herunder kvaliteten af disse, - desuden af særdeles stor betydning, hvilket også fremgår af tidligere nævnte specialartikel.
Så husk at fedt af rette type, kvalitet og mængde, er et sundhedsmæssigt "must"; - og glem så i øvrigt øjeblikkeligt alt om energihjul, fedtenergiprocenter og hvad dertil hører af popsmart pseudo-videnskab.

KONCEPTET DER VIL SIKRE DIG VÆGTTAB

Et svært fornuftigt approach til sammensætning af kosten, - uanset om man så i øvrigt måtte ønske sig at tage på, blive mere defineret eller blot holde formen eller vægten, kunne passende være skruet sammen således:

Spis 5-6 måltider jævnt spredt ud over de "vågne" timer med nogenlunde samme ernæringsprofil.

Indtag kvalitetsprotein i forhold til aktivitetsniveau, 2,0 - 2,5g pr. kg. kropsvægt er et udmærket, - og aldeles tilstrækkeligt, - udgangspunkt for dagligt totalindtag, hvis man er en mandlig, aktiv og hårdt trænende vægtløfter eller bodybuilder.
Er træningsfrekvensen mindre end 3-4 x ugentligt og/eller trænes der oftest på motionsniveau, er 1,5g pr. kg rigeligt.

Ingen sunde og raske mennesker tager på nogen måde skade af et LIDT for stort indtag, og proteinholdige måltider har da også en positiv indflydelse på stofskiftet, hvorfor det generelle råd i denne sammenhæng må være: hellere LIDT for meget end for lidt!

Indtag 40-70g kvalitetsfedt dagligt, - svarende til 20% af det totale daglige energiindtag ved henholdsvis 1800 og 3150 Kcal.
Brug f. eks. et 50/50 mix af essentielle fedtsyrer - og Extra Jomfru Olivenolie, - udover den mængde fedt, som en sund kost efter de skitserede retningslinjer automatisk bidrager med.

Undgå i størst mulig grad alt mættet fedt, transfedt og tarvelige industri- og supermarkedsolier, smør, margariner m.m.
Husk også i denne forbindelse de vigtige Omega-3 fedtsyrer i fede fisk, EPA og DHA, - helst fra deres naturlige kilde et par gange ugentligt, - eller hvis fisk ikke lige er sagen, evt. i form af fiskeolie kapsler.
Fyld op til den valgte energigrænse med kulhydrater fra grøntsager, frugt, grove brødtyper, naturris, fiberpasta, etc. - helst i nogenlunde nævnte rækkefølge.
Den daglige totale mængde energi bestemmes endeligt ud fra ligevægtsniveauet og det ønskede mål; - øget definition, status quo eller masseforøgelse.
Før vi kommer ind på, hvordan ligevægtsniveauet bestemmes, er det på sin plads med en lille advarsel!

"Bulk" aldrig op!

Ideen med at æde sig op i størrelse, og dermed blindt fokusere på kropsvægten i stedet for fysikkvaliteten og kropskompositionen, - er et levn fra bodybuildingens verden.

Her skal man "kun" opvise god form en eller to gange årligt, og allehånde dopingstoffer tages desuden også i brug for at blive fedtet kvit.
Sådan en fremgangsmåde bør IKKE have nogen plads i en holistisk orienteret vægttrænings-udøvers univers, hvor idealet også må være en god allround form året rundt.
I denne sammenhæng bør man skrive sig bag øret, at 75 definerede kg ser både større og betydeligt bedre ud end 85 kg uden synlig muskeldefinition!

Ligevægtsindtaget

Ligevægtsindtaget er det energiindtag, der hverken resulterer i vægtøgning eller vægttab.
Dette fastslås lettest, hvis motionsvaner og aktivitetsniveau i øvrigt er nogenlunde lagt i faste rammer, - gode vaner er som bekendt guld værd!

Sørg for i en uge at indtage samme energimængde og brug kropsvægten som markør for hvorvidt indtaget skal justeres op- eller nedefter.
I løbet af højst et par uger vil enhver med rimelig og fuldt tilstrækkelig nøjagtighed kunne fastslå dette niveau, som er nødvendigt at kende, for at vi kan nå vores mål, - en PERMANENT mere veldefineret fysik og en LAVERE fedtprocent.

Enhver kan sulte sig ned i vægt, det er usundt, det holder ikke i længden og det fører ikke til den ønskede fysik, fordi: 

FEDTET SKAL SNIGES AF!

Husk vi her taler om en ren kosmetisk reduktion af fedtmassen, ikke om tiltag til behandling af helbredstruende overvægt.

For at vi kan begynde at reducere fedtmassen, SKAL der etableres et meget begrænset dagligt energiunderskud.
Hvis energiunderskuddet bliver større end 300-500Kcal, vil stofskiftet nedregulere unødvendigt meget, der vil ofres for meget hårdt tilkæmpet muskelmasse undervejs, og sultsignalerne vil også hurtigt sætte en brat stopper for forsøget på at opnå en lavere fedtprocent.

Netop muskelmassens størrelse er den vigtigste enkeltfaktor, der bestemmer hvilestofskiftets størrelse, så alene af den grund bør man gøre alt for at holde fast på den muskelmasse, man da også har slidt så hårdt for at opbygge.
Ved at introducere en negativ energibalance af den beskedne størrelsesordenen 300-500Kcal dagligt, vil passende træning og vores kostplan tilsammen kunne holde tabet af muskelmasse på et absolut minimalt niveau, -faktisk behøver det slet ikke at finde sted, blot man giver sig tid nok.

Det nødvendige energiunderskud kan passende fremkomme ved 50/50 øget konditionstræning og reduceret fodderindtag, dvs. eksempelvis 250Kcal fra hver lejr, - aldeles overkommeligt.
Brug styrken i velkendte øvelser som markør for det optimale tempo og kontroller, hvis muligt, hver 14 dag kropsvægt og fedtprocent for at monitorere hvor meget og hvad, der tabes. Hvis du ikke har en fedtprocent måler så køb en!

PRAKTISK PLANLÆGNING 

Men hvordan gribes sagen an i praksis i det enkelte tilfælde?

Lad mig bruge mit eget eksempel til illustration af fremgangmåden og måltidsopbygningen.

Med mine træningsvaner og øvrige aktivitetsniveau ligger ligevægtsindtaget på ca. 2800Kcal dagligt.
Synes jeg, der er kommet 1kg for meget på sidebenene, - og rillerne fremstår med mindre end ønskelig tydelighed -, reducerer jeg mit daglige energiindtag med f. eks. 300Kcal, - en ekstra gåtur og 40g mindre havregryn dagligt klarer sagen, - mere skal der faktisk IKKE til!

Det helt forventede fedttab på ca. 300g ugentligt, vil i løbet af ca. 3-4 uger have fået bugt med det ekstra kg fedt og bragt min fedtprocent ned på det ønskede niveau uden sultfornemmelser, usunde tiltag eller tab af muskelmasse overhovedet.

Det er som sagt ideelt at snige fedtet af, men for at denne ideelle fremgangsmåde skal komme til sin fulde ret, bør man ALDRIG tillade sig selv for store udsving i kropskomposition og fedtprocent.
En lidt tungere træning og et dertil hørende let øget energiindtag, f.eks. i vintermånederne, er der stadigt "plads til", - lad blot ikke fedtprocenten stige mere end allerhøjst 4-5% over storformen, - gerne mindre -, for så tager det så meget desto længere tid,  og tilsvarende mere tålmodighed, - at genfinde formen!

Husk på, at vores udgangspunkt jo var en god grundform året rundt uden de helt absurde udsving, der kendes fra f. eks. bodybuildingens verden.
Jeg plejer selv at bruge oktober, november og december til noget tungere træning målrettet mod masseforøgelse og bruger derefter januar, februar og evt. marts til at justere min fedtmasse til det ønskede niveau.
I april, maj, juni, juli, august og september tilrettelægger jeg min træning og kost, så form og kropskomposition fastholdes på status quo.

MÅLTIDERNE - kostplan - Tab vægt uden at miste muskelmasse

Jeg har taget en tilfældig dag, d. 24/4-2002, for at vise, hvor nemt det i realiten er.

Fra min personlige "kogebog", hvor der udover mængde og ingredienser, også en gang for alle er udregnet fordeling på makronutrienter samt totalenergi, har jeg valgt et morgenmåltid, en frokost, en middag og tre mellemmåltider, -"snacks"-.
Hvert hovedmåltid er sammensat, så energimængden ligger på 500Kcal plus/minus 10%.
Mine mellemmåltider og proteinshakes er skruet sammen med et energiindhold på 500 respektivt 250 Kcal, - ligeledes plus/minus 10%.

Antal portioner Kcal Kcal(fat) Fat(gr) Carb(gr) Protein(gr)
Breakfast
60g havregryn+25g whey protein +1 lille banan... 1 535.0 99.0 11.0 80.0 29.0
Totals for Breakfast 535.0 99.0 11.0 80.0 29.0

Dinner
150g kyllinginderfillet+500g blandede grøntsager... 1 530.0 99.0 11.0 84.0 26.0
Totals for Dinner 530.0 99.0 11.0 84.0 26.0

Lunch
2 skiver groft fiberbrød+125g tun+tomat... 1 470.0 90.0 10.0 65.0 30.0
Totals for Lunch 470.0 90.0 10.0 65.0 30.0
Snack 1
4 dl cheasy 0,1% yougurt+10g whey+5g Udo´s... 1 526.0 90.0 10.0 81.0 28.0
Totals for Snack 1 526.0 90.0 10.0 81.0 28.0

Snack 2
25g whey+2 dl skummetmælk+5g Udo´s ... 1 529.0 81.0 9.0 82.0 30.0
Totals for Snack 2 529.0 81.0 9.0 82.0 30.0

Snack 3
25g whey+2 dl skummetmælk+4g Udo´s... 1 269.0 45.0 5.0 29.0 27.0
Totals for Snack 3 269.0 45.0 5.0 29.0 27.0

Totals for 24-04-02 2859.0 504.0 56.0 421.0 170.0
Percentage of Daily total calories 17% 59% 24%

Som det fremgår indeholder alle måltider 25-35g protein, sundt fedt og gode kulhydrater, hvilket tilfører kroppen en jævn strøm af de næringsstoffer, den har brug for, så præstationsevne, energiniveau og muskelmasse kan opretholdes på det højest mulige niveau.

Den dag, vi her tager udgangspunkt i, indebærer et energiindtag på vedligeholdelsesniveau, men skal der files lidt på fedtprocenten, vælger jeg blot et mellemmåltid på 250Kcal i stedet for 500Kcal, således at det daglige energiunderskud sammen med en let øget motionsindsats, løber op i ca. 400-500Kcal.
Omvendt vil et ekstra mellemmåltid bevirke en positiv energibalance, hvis målet for en tid er lidt tungere træning med masseforøgelse for øje.

Selv ved en 100% "manuel" tilgang til denne metodik, bliver madlavning og kostregnskab efter kort tid en lynhurtig rutine, som kun tager få minutters planlægning.
Men man har selvfølgelig fuldstændig frihed til indenfor de skitserede retningslinjer, at kreere sine egne måltider og snacks uden smålig skelen til min manglende kulinariske kunnen eller medfødte dovenskab!

Morgenmad: (tilberedningstid 3-4 min.)
60g økologisk havregryn
25g whey-protein, vaniljesmag
1 lille banan
2,5 dl skummetmælk
7g Udo´s Choice, essentielle fedtsyrer
Blendes.

Frokost: (tilberedningstid 5 min.)
2 skiver groft fiberbrød
150g tun i vand
tomat+agurk+majs
5g Udo´s Choice blandes med tun og majs

Middagsmad: (10-12 min.)
150g kylling-inderfilet
10g extra jomfru olivenolie
500g blandede grøntsager
40g brune naturris, parboiled

Mellemmåltid I: (tilberedningstid 3-4 min.)
4 dl cheasy o,1% yougurt, jordbær/rabarber
10g whey-protein, jordbærsmag
5g Udo´s Choice
Blendes.
2 skiver groft fiberbrød
2 gulerødder

Mellemmåltid II: (tilberedningstid 4-5 min.)
25g whey protein, chokoladesmag
2 dl skummetmælk
5g Udo´s Choice
Blendes
2 skiver fiberrugbrød
60g leverpostej, den grønne slagter, max 3%

Mellemmåltid III: (tilberedningstid 2-3 min.)
25g whey-protein
2 dl skummetmælk.
4g Udo´s Choice
Blendes og indtages umiddelbar før lyset slukkes!
1 æble
Evt. kosttilskud

I princippet, - selvom det selvfølgelig hverken er nemmere eller hurtigere, - kan det godt lade sig gøre at efterleve den skitserede kostplanlægning uden proteintilskud mv.

Kosttilskud hvis du vil tabe vægt

Jeg har valgt at anvende kosttilskud, som f. eks. whey protein, for på en nem og hurtig måde at justere ernæringsprofilen, så jeg får rigeligt med hurtigt optageligt, fedtfrit kvalitetsprotein, uden at skulle tilbringe for megen tid over "kødgryderne".

Whey-protein har også selvstændige fordele, f.eks. meget høj BV-værdi, hurtig optagelighed og specifikke immunstimulerende virkninger.
Det er selvfølgelig heller ikke hverken særligt praktisk, - eller altid muligt, - at medbringe større gastronomiske kunstværker i træningstasken eller madkassen, så et af de foreslåede mellemmåltider eller "shakes" vil være en langt bedre løsning end det typiske fast-food måltid, burgers, pizza, wienerbrød eller lignende junk.

Morgenmåltidet lader sig f. eks. nemt nedfryse og er derfor oplagt som medbragt post-trænings shake, hvor netop et efterfølgende hurtigt protein & kulhydratindtag har vist sig særligt vigtigt.
Optø sagen under den varme hane medens badeværelsestenoren prøves af! (Flisebadeværelser er mest velegnede p.g.a. efterklangstiden.)

Gode uspolerede essentielle fedtsyrer, - og især omega-3 fedtsyren alphalinolensyre -, kan være utroligt vanskelige at få i tilstrækkelig mængde og/eller kvalitet via kosten, så for at dække mit fedtbehov, - og for at spare tid -, har jeg valgt at anvende en kombination af extra jomfru olivenolie og Udos choice, som mine to "hovedleverandører" af fedt/olie.

Desuden supplerer jeg yderligere med 3-4 fiskeoliekapsler dagligt, fordi man i min fremskredne alder ikke kan være sikker på at have bevaret den fulde viderekonverteringsevne, der under ideelle, - og ungdommelige forhold - , vil kunne konvertere alphalinolensyre og linolsyre til alle de andre fedtsyrer, kroppen anvender og har brug for.

Jeg er heller IKKE den store fiskespiser, så på denne måde får jeg dagligt en god mængde EPA og DHA, de gode, hjertevenlige omega-3 olier, som især forefindes i de fede fisk, som jeg desværre IKKE kan fordrage!

Kritikløst indtag af arbitrære mængder af forskellige vitamin- og mineralholdige kosttilskud mv. må stærkt frarådes, ligesom megadoser af enkeltvitaminer og/eller mineraler er en ualmindelig dårlig ide i fraværet af en professionelt diagnosticeret mangeltilstand.
Disse mikronutrienter virker i synergy og påvirker bl. a. gensidigt hinandens optagelighed, hvorfor et fornuftigt afstemt kombinationspræparat bør være udgangspunktet.
Selvom reel vitaminforgiftning er ligeså sjælden som trepattede køer, foreligger denne mulighed trods alt, hvis man skulle være så letsindig at blande et hav af produkter sammen uden smålig skelen til totalindtaget.
Det er i bedste fald "bare" spild af penge, - og i værste fald decideret usundt og helbredsskadeligt!

EPILOG

Den klassiske, muskuløse og veldefinerede fysik, vil til alle tider være den målestok med hvilken næsten alle bodybuildere og vægtfolk måler og vurderer sig selv.
Desværre er kostens betydning for realisering af drømmen om en mere trimmet og defineret fysik groft undervurderet og misforstået af de fleste.
Det har været min intention med denne artikel, at forsyne vægtfolket med en metodik og et værktøj, der med en ganske beskeden investering af energi og tid, vil kunne realisere denne drøm.
Set i lyset af de mange timer, der tilbringes i træningscentrene rundt om i landet, fortjener kostsiden en tilsvarende, - omend langt mindre tidskrævende, - prioritering.
Som amerikanerne så rigtigt siger:
"YOU ARE WHAT YOU EAT"

Forfatter: Jørgen Storm