Bodybuilding – er det gået amok?

Et internationalt forsker hold har identificeret en ny form for sygdom, som kan være interessant for mange af dem, der træner meget.

Alle kender vel en af de store bodybuildere / styrketrænere i trænings centeret, som er i top form, og kronisk er bange for at de er for små - de vil værre større og større! Nu er der kommet en sygdoms diagnose for denne tilstand. Forskerne kalder det "muscle dysmorphia" og det er beskrevet i 97 Nov/dec udgaven af Research Journal Psychosomatics.

Ved mange af de veltrænede mænd og kvinder hvor man identificerede sygdommen, havde deres sygelige trang til at få en større krop fået dem til at opgive at få et bedre job, gøre karriere, deltage i sociale arrangementer osv. De ville simpelthen hellere spendere deres tid i trænings lokaler hver dag. De gik meget sjældent på stranden eller i poolen af frygt for at deres krop ikke var flot nok til at blive fremvist.

Mange af dem udtalte at de tog anabolske steroider for at opbygge større muskler, men stadig var de utilfredse - de ville være ENDNU større. Typisk vejede de sig selv flere gange dagligt, så sig selv i spejlet konstant, brugte løse sweatshirts og løse lange bukser selv om sommeren, for at skjule deres kroppe. De følte sig desuden meget rastløse hvis de missede bare én dags træning.

Forskerne skriver i Nov/dec udgaven af Research Journal Psychosomatics.
"It appears that the disorder produces substantial morbidity, together with maladaptive behaviors such as anabolic steroid abuse and thus may have important implications for public health,"

De understreger dog at der heldigvis ikke er noget form for sygeligt i de fleste amerikaners regulære træning i det at en stor iver for bodybuilding eller andre former for sport er ganske sundt. Tak skal i have forskere, hvad skulle vi have gjort uden denne oplysning 🙂

Omvendt anoreksi

Syndromet ligner faktisk omvendt anoreksi. I et typisk anoreksi tilfælde vil en kvinde gå på streng diæt indtil hun er MEGET undervægtig. Alligevel vil hun se sig selv som fed når hun kigger i spejlet og kun ser skind og ben.

Ved muscle dysmorphia, vil et muskelbundt af en bodybuilder kigge sig selv i spejlet og synes at han ser ud til at være totalt ude af form (ikke stor nok).

Forskerne mener at de to sygdomme kan sammenlignes da begge grupper af personer har et forkert krops ideal, de vil bare hver sin vej.

Forskerne mener at flere og flere folk vil blive ramt af muscle dysmorphia, da styrketræning er på vej frem i popularitet blandt både unge mænd og kvinder. De spekulerer i at muscle dysmorphia måske vil overtage folkets bevågenhed gennem det næste årti, efter at spise forstyrrelser har været stærkt bevåget op gennem 80erne og 90erne.

Her på www.getbig.dk kan vi da kun fastslå at styrketræning klart er på vej frem. Vi føler også at mange går efter at få en stor krop koste hvad det vil. Det er sjældent at der er nogle som nævner det vigtige ord "symmetri" i debatten, eller bare at se "fit" ud. Folk lader til at ville være store her i det nye årtusinde.
Steroide debatter rundt omkring på nettet tiltrækker tusindevis af besøgende, som springer alle artikler om træning, diæt etc. over for at tage den hurtige genvej til de store svulmende muskler - Prisen (ens helbred) er ligegyldigt - Bodybuilding gået amok???? Svaret må vel næsten være et ja for manges vedkommende 🙂

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar / spørgsmål