Foam Roller Guide! (Hvad er og hvordan bruges en foam roller)

 

Oplever du ofte at have ømme muskler, stive led og generel utilpashed og træthed i kroppen efter en lang og hård træning? Så har vi muligvis svaret til dig. Og nej, det er ikke et ældgammelt råd om, at det skal løbes væk, eller lignende. 


Derimod handler det om, at du skal benytte dig af et stykke udstyr, du muligvis aldrig har brugt før. Du skal bruge en foam roller. En foam roller er din bedste ven, når det kommer til at afhjælpe ømme muskler og stive led, hvilket vi alle oplever fra tid til anden, når man er fysisk aktiv. 

Hvad er en foam roller?

hvaderfoamroller

Først skal vi lige have det mest basale på plads, nemlig hvad en foam roller i det hele taget er for en størrelse. Dette er et af de spørgsmål, sammen med en række andre, der vil blive besvaret i dette indlæg. 


Hvad er en foam roller? En foam roller er et aflangt træningsredskab, der har en overflade af hård og tyk skumgummi. Foam rollers er et meget almindeligt redskab blandt seriøse atleter, der har brug for hurtig og effektiv restitution. Der findes en lang række forskellige foam rollers, der passer til forskellige behov. 


Det er altså grundlæggende et meget simpelt og enkelt redskab, vi har med at gøre. Dette betyder dog ikke, at den ikke har mange anvendelsesmuligheder og fordele. Senere i indlægget kan du læse om fem forskellige fordele, man får ved at bruge en foam roller

Hvad bruges en foam roller til?

hvad bruges en foam roller til

Nu har vi altså helt på plads, hvad en foam roller er. Næste punkt må naturligvis være at klargøre, hvad man så bruger den til. Kigger man helt overordnet på det, så er temaet restitution. 


Foam rolleren har adskillige fordele, der alle centrerer sig omkring restitution, blodcirkulation, skadesforebygning, stress og smidighed. En foam roller er altså ikke et decideret træningsredskab, hvor du kan styrke din kondition eller muskler. 


Derimod hjælper den dig med at yde mere og bedre, når du er færdig med et hårdt træningspas. 

5 gavnlige effekter ved brug af en foam roller

Er du endnu ikke overbevist om, at du har brug for en foam roller? Så bør du læse disse fem gavnlige effekter, du får ud af at bruge en foam roller. 

#1 Din blodcirkulation forbedres

Det er de færreste, der ikke er klar over, hvor vigtigt det er at have en god blodcirkulation. Skulle du ikke allerede være klar over det, så er det enormt vigtigt for dit helbred og generelle velvære. 


Med en foam roller masserer du din krop på en måde, der kan styrke din blodcirkulation i dine arterier, vener og kapillærer. Dette betyder groft sagt, at dine muskler får tilført mere ilt. 

#2 Dine muskler bliver mindre ømme 

Hård træning og muskelømhed går hånd i hånd, ihvertfald i starten af nye træningsmetoder. Selvom det på mange måder er et nødvendigt onde, så kan ømhed hurtigt blive et stort irritationsmoment, der decideret gør det umuligt at træne og yde sit bedste. 

En foam roller øger som sagt din blodcirkulation, hvilket forebygger ømhed i musklerne efter en træning. Herudover skulle det også være yderst behjælpeligt mod træthed i musklerne. 

#3 Du forebygger skader

Skader er noget af det mest frustrerende, en atlet kan komme ud for. Heldigvis er der mange måder at forebygge skader på. Den mest gængse opfattelse er, at man skal passe på. Heldigvis er der også andre metoder, nemlig brug af en foam roller. 

Ved regelmæssig brug af en foam roller, der strækker og masserer dine muskler, vil du forebygge skader. 

#4 Du bliver mere smidig

Smidighed, elasticitet og fleksibilitet er en af hjørnestenene i at have en sund og velfungerende krop. En foam roller hjælper dig med at blive mere smidig, hvis du bruger den korrekt og ofte. 

#5 Dit stress-niveau sænkes

Stress er en af de største trusler mod vores generelle sundhed, både som individer og samfund. Nogle kloge sydkoreanske forskere har påvist, at man ved at bruge en foam roller kan reducere mængden af kortisol i kroppen.

Kortisol er det hormon, der udløser stress. Du kan altså mindske dit stress-niveau, hvis du er flittig med brugen af en foam roller. 

Hvordan bruger man en foam roller?

Sådan bruger du en foam roller

Nu sidder du muligvis og tænker, at det hele lyder meget godt, men hvordan bruger man så denne foam roller, der har alle de gode fordele. Det er faktisk utroligt nemt, hvis blot man får lidt vejledning. 

Sådan bruger du en foam roller

I bund og grund handler det om, at man skal hvile oven på foam rolleren. Har man eksempelvis bøvl med den nederste del af ryggen, så skal man placere foam rolleren under den nederste del af ryggen. 


Herefter ruller man roligt frem og tilbage. I takt med at du gør dette, så vil du hurtigt kunne mærke, hvor på kroppen du har problemer. Når du har lokaliseret det punkt, så har du mulighed for at massere mere koncentreret i det område. 


Hvis du skal have det optimale ud af din indsats med foam rolleren, så anbefaler vi, at du laver 3 sæt, hvor du ruller i cirka 45-60 sekunder af gangen. Og det er altså per muskel, vi snakker. 


Du kan ikke alene bruge den efter træningen, det er også en rigtig god måde at varme musklerne op på og blive mindre stiv i kroppen før en hård træning. 


OBS: Det er vigtigt, at du tager dybe, rolige og lange vejrtrækninger imens du bruger en foam roller. 

Hvad betyder foam roller?

Foam roller er, som du nok kan høre, ikke ligefrem et dansk ord. Det er derimod et engelsk ord, der betyder “skumrulle”. Og det er lige præcist, hvad det er. En foam roller er blot en aflang skumrulle, der er ekstra hård. 


Ofte vil den også være udstyret med mønstre, der gør massagen endnu bedre og fordelagtig. Foam roller er altså en skumrulle til dig, der vil have det optimale ud af din træning, restitutionen og resultaterne heraf. 

hvad betyder foam roller

 

Fik du alt den information du manglede? Ellers har vi skrevet flere artikler om, hvordan man bruger en foam roller. Læs eventuelt: Hvordan foam roller man?

Er du overbevist om, at du skal have en foam roller? Så kan du selvfølgelig finde en hos Billig Fitness. Du kan finde vores brede sortiment i høj kvalitet her » Foam Roller

De fleste foretrækker at lave øvelser med en foam roller på en måtte. Dette har vi narturligvis også mange af disse. Find vores udvalg af måtter og andre relateret produkter her »