- Dato: 10 / 03 - 2005
- Kategori: Kost/diæt
- Forfatter: www.Getbig.dk
Cola Light gør dig tykkere!
Hvor mange kender ikke det at man tager en Cola light i stedet for en almindelig Coca Cola?
Rigtig mange tror at de vil slanke sig bare fordi der står Cola Light, Fanta Light, Faxe Light etc. Både en dansk og en svensk professor i ernæring har dog udtalt at det ikke nytter noget som helst overhovedet. Det kan tværtimod gøre dig tykkere at drikke light!!
Hvordan kan man blive tykkere af Light produkter?
Når det ligefrem kan gøre dig tykkere at drikke light er det fordi, din krop bliver snydt af det kunstige sødemiddel aspartam. kroppen tror den får sukker, men den snydes af de kunstige sødemidler, og så falder blodsukkeret, og det kan typisk resultere i øget appetit.
Det kan gøre folk med vægtproblemer endnu tykkere, hvis de snupper en fed mad i stedet for sukkeret. Fedt er altid mere fedende end sukker. Og de kunstige sødemidler i light sodavand hjælper, ikke en pind, hvis man er på slankekur.
Siger professor i ernæring, Arne Astrup.
En hollandsk undersøgelse viste at forsøgspersoner, der fik drikke med kunstigt sødestof, blev mere sultne end dem, der fik sukkervand. Hos en tredjedel af forsøgspersonerne, som fik aspartam, faldt blodsukkeret og de spiste mere og oftere i den otte timer lange periode, hvor de blev observeret.
Hjernen skal have blodsukker minut for minut. Synker det, vil kroppen gå i gang med at forhøje blodsukkeret, og appetitten stimuleres.
siger professor Charlotte Erlanson-Albertsson.
Ingen smutveje
Til folk med vægtproblemer er det altså ikke nogen brugbar smutvej at drikke light. Der er kun de gamle metoder. Spis mindre fedt og mere frugt (dog ikke alt for meget frugt) og grønt og sørg for motion. Man kan sagtens tage på, selv om man drikker light sodavand og endda tage mere på, end hvis man drak almindelige sodavand ifølge professor Arne Astrup.
Vi bliver ikke slanke af at stoppe os med lightprodukter. Bedre kost og mere motion er et bedre alternativ. Siger Maria Nordlóf, informationschef på Coca Cola, til svenske Kvållsposten.
Aspartam er 180 gange stærkere end sukker og har været på markedet i snart 20 år. Det findes i en række produkter fra protein pulver (de fleste af www.getbig.dk´s protein produkter er uden aspartam) tyggegummi til is og saft. Arne Astrup råder folk til at gå efter produkter, der er så naturlige som muligt.
En lille notits sendt ind fra en af vores læsere:
Man skal selvfølgelig tage højde for at de fleste mennesker på kur er bevidste om hvad man skal spise, og vil derfor ikke spise mere eller usundere af den grund. Det må derfor konkluderes at det bedste er at tage Light sodavand - I STEDET FOR en sukkervand - da du dermed undgår de mange 100 gram sukker som gemmer sig i normale sodavand. Pas god stadig på med ikke at spise mere!
COPYRIGHT: Denne artikel må hverken helt eller delvis gengives i nogen form. Dette gælder OGSÅ på andre debatforums. Tilladelse kan gives ved at skrive til post@getbig.dk