- Dato: 19 / 02 - 2007
- Kategori: Generelle træningsråd
- Forfatter: Niels Stærkjær / www.Getbig.dk
ER Open 2007 - billeder og resultater
Dette års udgave af ER Open blev igen en stor sportslig succes.
Efterhånden som rygterne om stævnets kvaliteter og præmier spredes dukker flere og flere udenlandske hold op.
I år bl.a. Sundsvall fra Sverige, Motor Barth SV fra Tyskland og TNT (Team Nordic Thunder) fra Finland, det sidste hold dog ikke i stærkeste opstilling.
Som sædvane startede stævnet fredag aften med de tunge klasser, dvs. 110kg, 125kg og +125kg.
Sune Bak fra AK Nordland var rykket en vægtklasse op denne gang og fejrede det med en ny dansk rekord på 242,5kg, hvilket var nok til den samlede sejr i seniorernes 110 kg klasse, men dog slået af den tyske juniorløfter Mirko Knark der løftede 245kg. I Master2 klassen for løftere over 50år præsterede Allan Fuglsang at sætte ny dansk rekord med 202.5kg
125kg klssen blev det venetde klubopgør imellem Markus Hirvonen og Markus Andersson fra Sundsvall. Andersson lagde forsigtig ud med 245 som han fik godkendt, hvorimod Hirvonen havde problemer med 272,5kg. De blev løftet så eksplosivt at Hirvonen ikke nåede at låse armene og stangen bevægede sig nedad, hvilket gav 3 røde lys fra dommerne. Det blev lidt bedre i anden runde for Hirvonen men stadig ikke noget godkendt forsøg hvorimod Andersson med ny personlig rekord på 275 bragte sig foran i konkurrencen. Hirvonen har dog fordelen af mange års international erfaring og løftede de 277,5 i sidste forsøg for at vinde, hvor Andersson missede.
På en flot tredjeplads kom Jacob Stegelman fra Århus Athelt Klub som løftede 257,kg i anden runde til ny dansk rekord og fik underkendt 265kg på en hård fortolkning af de seneste regelændringer fra 2 af dommerne.

Jacob Stegelman løfter 265kg nemt, men dommerne godkendte det ikke
Klassen over 125kg var ramt af afbud da den regerende danske master Sune Bang og undertegnede begge var sygdomsramte. Verdensrekordholderen Frederik Svensson fra Sundsvall kunne ubesværet løfte sejren hjem med 317,5kg i første forsøg. Derfter forsøgte Frederik sig 2 gange på 332,5kg og selvom de begge blev blev løftet op var dommerne ikke tilfredse of løftene blev underkendt.
På andenpladsen kom den lokale helt, Jan Fisker Knudsen, som løftede ny personlig rekord på 275kg, hvilket er det andenhøjeste officielle bænkpres i Danmark nogensinde.

Frederik Svensson forsøger sig på 332,5kg
Søndagen startede med damerne og den letteste var Mervi Sirkia fra TNT som desværre ikke fik nogle af hendes forsøg på 92,5-96-96kg.
I 56kg klassen kom så stævnets absolut flotteste præstation, da Anna Olsson fra Sverige satte ny verdensrekord med imponerende 145kg med en kropsvægt på 55,3kg. De 150kg så nemme ud og det er tydelig at de tekniske ændringer Anna har lavet siden Vm sidste år virker! I 56kg klassen for juniorer løftede Susse Hougaard 92,5kg og selvom der er langt op til Anna's resultat, er det stadig et verdensklasseresultat (hvilket også siger lidt om hvor suværen Anna er)

Suværen ny verdensrekord på 145kg af Anna Olson
Fra England kom vinneren af 60kg klassen Allison Seabrigth, der løftede 80kg i Master1 klassen over 40år, hvilket var nok til både at vinde over Eva Buxbom der løftede 77,5kg i seniorklassen. Det er også nødvendigt at nævne at "Thisteds Stolthed", Lise Madsen løftede 66kg i Master 2 klassen over 50år, hvilket var ny nordiske rekord.
67,5 klassen bød på stævnets tætteste fight. Lise Ejlertsen fra Hjørring og Jannica Cassegård fra Tumba i Sverige løftede begge 95kg og da de begge vejede 67,4kg, blev det afgørende at Jessica løftede de 95kg før Lise.Jessica løftede i Master 1 klassen og Lise i senior klassen så der var lidt guld til begge 2.
Endnu et opgør ventede i 75kg hvor både Anette Pedersen fra Thisted og den lokale Charlotte Nielsen havde foretrukket at flytte op i en tungere klasse end normalt. Begge missede deres 2 første løft men i sidste runde fik Charlotte 90kg godkendt og Anette 95kg.
Mikkel Sørensen fra Aalborg gjorde comeback efter en del måneders skadepause og vi fik en ny og forbedret Mikkel at se. Det endte med 135kg og da Mikkel var eneste deltager var det nok til sejr.
I 60kg klassen havde Michael Nielsen og Anton Kraft valgt at stille i hver sin gruppe, senior og Master1, men dysten om den åbne titel blev tæt alligevel. Michael er tydeligvis ikke helt i topform endnu og fik kun 150kg godkendt. Anton virkede stærk og sluttede af med at løfte 156kg som er ny europæisk rekord for Master 1 klassen. Endnu mere imponerende gjorde Anton det uden bænkprestrøje og Anton er vel efterhånden en god kandidat til en medalje ved VM i Bænkpres i Thisted i maj/juni og EM i bænkpres i Rødby i august.
Morten Rasmussen fra Tårnby vandt nemt 67,5 klassen med 157,5kg
I 75kg klassen vandt Jonas Nordin sikkert med 195kg og et modigt forsøg på at slå den svenske rekord med 208kg som dog var for tung. 48 årige Pekka Kihlstrøm, også fra Sundsvall, blev nr.2 med 175kg
En af favoritterne i 82,5kg klassen, Micke Skog fra Tumba var skadet og fik ikke nogle løft op, hvilket åbnede døren for Master1 løfteren Sigve Valentinsen fra Sandnes i Norge som vandt med 190kg foran Marcus Tupala fra TNT som missede 2 gange på de 190kg. Vores danske verdensrekordindehaver, 62 årige Hans Jørgensen fra Aalborg forsøgte i sidste forsøg at slå hans egen verdensrekord på 173,5kg, men de 175 var for tunge denne gang.

Verdensrekordindehaver Hans Jørgensen fik kun 160 kg denne gang
I 90kg klassen var det et opgør imellem Allan Riis fra Århus Athlet Klub og Sammy Gutestrand fra Tumba i Sverige, efter at Marcel Lindholm og Samuli Leminen, begge fra TNT i Finland, ikke fik nogle forsøg godkendt. Allan og Sammy fik begge deres startløft på 207,5kg og da Sammy fik sit andetforsøg på 215kg godkendt var presset på Allan, som missede på 217,5kg. Allan forsøgte så i sidste runde at satse med en ny og meget stram trøje, men fik aldrig helt kontrol over de 235kg og Sejren gik til svenskeren.
Mikael "Elvis" Jaldefors fra Tumba skulle i 100kg klassen op imod Thomas Juul Sørensen fra Thisted. Her så vi to meget forskellige teknikker. Den aggressive og eksplosive Jaldefors imod den rolige og kontrollerede Thomas. Thomas åbnede dog overraskende tungt med ny personlig og dansk rekord med 225kg som nemt kom op, hvorimod Jaldefors ikke fik sine 242,5kg løftet op. I anden runde gik Thomas så på 232,5kg som også kom langsomt men fint op og igen ny dansk rekord. Jaldefors satsning lykkedes dog i anden runde, hvor han fik det hele til at passe og fik de 242,5kg godkendt. Thomas var præget af de 2 danske rekorder og valgte at gå på 237,5 var var løbet tør for kræfter og stangen kom ikke op. Det ser dog positivt ud for Thomas til verdersmesterskaberne på hans hjemmebane i Thisted. Jaldefors missde på 250kg i sidste runde. Julius Madsen præsterede at løfte 170kg i 100 kg klassen og da Julius fylder 70 i år, var der tale om en verdesrekord i Master4 klassen for løftere over 70år. Med løftere som Julius og Hans må alt vrøvl om at man ikke kan løfte tungt når man kommer op i årene vist ophører.

Julius Madsen - verdensrekord med 170kg
I holdkonkurrencen gik første præmien på et ER Rack til 15000kr suværent til Sundsvall foran SV Motor Barth som vandt gavekort på 9000kr Titan styrkeløft udstyr. På tredjepladsen kom Aarhus Athlet Klub som selv uden 3 af dens topløfterer kunne slå de andre danske hold og vinde en Leoko styrkeløftstang til 4000kr.

Det vindende hold fra Sundsvall
Slut på endnu et velarrangeret stævne som stiger i kvalitet år for år - kig indenfor næste år i januar (se mere på eropen.com )
/Niels Stærkjær